Debat: Naturnationalparker er den bedste løsning – hvis vi altså vil have bedre natur

Af Knud Erik Christensen, formand i Danmarks Naturfredningsforening Herning, og Bo Håkansson, biolog og naturpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

I et indlæg i nærværende avis skriver Flemming Østergaard for nylig, at ingen kan være uenige i, at vi i Danmark skal forbedre vores biodiversitet med tanke på, hvor opdyrket vores land er. Med andre ord: Der skal gøres noget for naturen, der er trængt op i en krog. For Østergaard hopper kæden imidlertid af, når svaret på problemet hedder naturnationalparker – for hvordan kan indhegnede dyr være en del af svaret på at lave mere vild natur?

Og det er et væsentligt spørgsmål, som fortjener svar. For lad os kalde en spade for en spade: Selvfølgelig virker det umiddelbart paradoksalt, at vild natur skabes under hegn.

Men sagen er, at store naturområder under hegn er den bedste løsning, vi har, hvis vi vil skabe bedre betingelser for naturen i Danmark.

I en bedre verden ville vi have meget mere natur i Danmark – også uden hegn. Havde vi passet ordentligt på vores enge, overdrev og skove, og havde vi givet naturen plads i tide, så var idéen om afgrænsede naturhotspots, naturnationalparker, sandsynligvis aldrig blevet født. For så havde de ikke været nødvendige.

Men situationen er en anden. For som Østergaard selv påpeger, er vores land intensivt dyrket. Over 60 procent af vores landareal er i dag dækket af landbrug – læg dertil byer, infrastruktur og andet, der fylder i landskabet. Naturen har ikke længere plads, og når der ikke er plads, er der heller ikke levesteder. Og når der ikke er levesteder, så taber vi biodiversitet. Så hvis vi har et ønske om at skabe bedre biodiversitet, så skal vi være villige til at give naturen mere plads. Og det er det, naturnationalparker gør.

Og hvorfor så hegnet? I Danmarks Naturfredningsforening er vi selvfølgelig enige i, at hegn i sig selv ikke gør naturen skønnere og vi ville da hellere være foruden. Men hvis vi reelt skal lykkes med at øge biodiversiteten, så kræver det store græssere – og det forudsætter hegning som praktisk foranstaltning, så dyrene ikke vader ud på landmandens mark eller E45.

Med ”store græssere” menes der primært heste, kvæg og krondyr, der ud fra hver deres levevis sørger for at holde vegetationen nede, så alskens spændende planter og blomster får lys og liv – og skaber grundlag for en mangfoldighed af dyrearter.

Græsning er helt afgørende for en mangfoldig natur. Forskerne angiver, at der i Danmark ved naturlig tilstand ville være 70 – 250 kg. græsser pr. hektar. Vi har imidlertid langt færre krondyr, rådyr med flere og derfor græsses naturen ganske enkelt ikke nok. Det er derfor, man via traditionel naturpleje i små indhegninger sætter får og kvæg ud. Nu hegner man naturnationalparker, hvor en naturlig bestand af dyr vil gå frit rundt over store arealer. Og hvad er egentlig mest naturligt: Små indhegninger med får og kvæg eller kæmpestore indhegninger med de græssere, vi faktisk mangler i dag til at skabe biodiversitet og naturlig natur?

Biodiversitet er en dominoeffekt, der begynder med græsserne. Det siger forskningen. Det er ikke en fiks idé, og det handler heller ikke om naturromantik – ud over at nogle selvfølgelig bliver varme om hjertet ved udsigten til store naturoplevelser, men det er et biprodukt. Vi mener, at forskernes viden er det bedste grundlag at træffe beslutninger ud fra, hvis vi reelt vil en bedre natur.

Og i forhold til selve hegningen, skal vi altså huske på, at der langt de fleste steder er tale om et ganske almindeligt hegn med 2-3 el-tråde og låger, som vi kender det fra marker eller enge med heste eller køer. Det er ikke Jurassic Park-lignende hegn, som man måske godt kan foranlediges til at forestille sig, når man læser i debatten.

Lad det være oplæg til vores grundlæggende pointe som afrunding. Naturnationalparkerne er nye og titlen er ny – men indholdet er hverken et nybrud eller et romantisk påfund. Der er tale om at genskabe nogle rammer, hvor naturen får lov at være natur uden for megen intervention – ud over, at der selvfølgelig føres almindeligt tilsyn med dyrenes ve og vel. Og for at disse ægte naturområder kan sameksistere med vores moderne samfund må vi leve med hegn som en praktisk foranstaltning.

I en tid fyldt med dårlige nyheder om natur- og klimakrise, glæder det os, at der også er gode nyheder og konkrete beslutninger, der reelt gør naturen bedre – også selvom det kræver lidt hegn.